Hjem

 

 

"Deus Lo Vult"

 

Ridderordenen af den Hellige Grav i Jerusalem

Den Danske afdeling af det Svensk - Danske Statholderskab

Pave Frans

Ordenens beskytter

Ridderordenen af den Hellige Grav i Jerusalem (latin: Ordo equestris Sancti Sepulcri Hierosolymitani, OESSH), er en romersk-katolsk ridderorden under beskyttelse af ​​pavestolen og er Pavens egen ridderorden. Oprindeligt grundlagt som Milites Sancti Sepulcri, knyttet til augustinske Kanniker ved den Hellige Grav i Jerusalem. Ordenen blev anerkendt i 1113 af pave Paschal II og af pave Calistus II i 1122. Ordenen blev oprettet i ca. 1099 under den frankiske hertug Godfred af Bouillon, Advocatus Sancti Sepulchri, "Beskytter af den Hellige Grav", leder af det første korstog og første regent af Kongeriget Jerusalem.

 

Udover Kanniker ved den Hellige Grav (de Fratres), omfattede Ordenen tillige sekulære Kanniker (Confratres eller Sergentes), Milites Sancti Sepulcri, bevæbnede riddere udvalgt blandt deltagere i korstog for ders tapperhed og engagement. De lovede alle at adlyde den augustinske regel om af fattigdom og lydighed, og forpligtede sig specifikt til at forsvare den Hellige Grav og de hellige steder under kommando af kongen af ​​Jerusalem. Den dag i dag aflægger riddere og damer af Ordenen løfte om at "støtte den kristne tilstedeværelse i Det Hellige Land".

 

Med faldet af Kongeriget Jerusalem i 1187 og Acre i 1291, blev Ridderordene af den Hellige Grav's previlegier overført til det Franciskanske Custos over det hellige land, de var således den højeste katolske myndighed i Det Hellige Land i middelalderen. I 1847 blev den latinske patriarkat i Jerusalem restaureret af pave Pius IX og Ridderordenen af den Hellige Grav blev reorganiseret baseret på juridiske og åndelige bånd til Pavestolen. Frem til 1949 har Ordenens Stormester været den til enhver tid siddende Pave. Efter 1949 har Stormesteren været en Kardinal. Det er den eneste middelalderlige ridderorden, sammen med den suveræne Malteser Orden, der er anerkendt og beskyttet af Pavestolen.

 

I dag har Ordenen ca. 30.000 medlemmer fordelt i 52 Statholderskaber rundt om i verden, herunder monarker, statsoverhoveder og deres ægtefæller. Den nuværende Stormester er H.Em. Kardinal Edwin Frederick O'Brien, med Fouad Twal, den latinske patriark af Jerusalem, som Stor Prior.

 

Ordenen har sit hjemsted i Palazzo Della Rovere ved Vatikanet og dens officielle kirke er Sant'Onofrio al Gianicolo.

Ordenen har tre klasser og er kun åben for katolikker.

Ordenens Stormester Kardinal

Edwin F. O'Brien

Edwin O'Brien blev født i New York den 8. april 1939. Efter at have studeret filosofi og teologi på præste seminarium, blev han ordineret til præst for ærkebispedømmet i New York den 29. maj 1965.

Hans pastorale opgaver blev varierede, først i sit stift, og senere som en militær feltpræst.

Senere, i Rom, tog han en doktorgrad i moralsk teologi ved universitetet i St. Thomas Aquinas, før han vendte tilbage til ærkebispedømmet New York, hvor han havde flere vigtige positioner: rektor, direktør for kommunikation og privatsekretær for ærkebiskoppen.

Han dedikerede sig til udannelsen af ​​fremtidige præster, først som rektor for St. Joseph Seminary i Yonkers, så fra 1990 til 1994 som rektor for Det pavelige North American College i Rom.

Den 6. februar 1996 udnævnte Den Hellige John Paul II ham til hjælpebiskop i New York for Kardinal John Joseph O'Connor, så til ærkebiskop af New York, tillagt fylde sakramente hellige ordrer over ham, indsætte ham i den episkopale College, den 25. marts, under festen for bebudelsen. Et år senere blev han udnævnt Militær Ordinary ærkebiskop for USA, en stilling han havde i ti år før han blev udnævnt til ærkebiskop i Baltimore, det første bispedømme grundlagt i USA, den 12. juli 2007. Hans biskoppelige motto - Pastores Dabo Vobis - illustrerer både hans engagement til fordel for præstekald og hans hensigt om at udøve sit ministerium på området, i kontakt med Guds folk, ligesom den gode hyrde.

Den 29. august 2011, kaldte Pave Benedict XVI ham til Rom som pro-stormester i ridderordenen af Den Hellige Grav i Jerusalem. Den 18. februar 2012, udnævnes han til Kardinal med titel af kardinal Diakon af San Sebastiano al Palatino. Den 15. marts 2012, få uger efter sin udnævnelse til kardinal, gjorde paven ham til Stormester i Ordenen.

Ordenens formål

Ordenes fårmål og arbejde kan sammenfattes således:

 

- at være tro mod Paven og den Katolske Kirkes lære og forstærke medlemmernes åndelige liv og deres vilje til på forskellig vis at hjælpe de kristne i det Hellige Land.

 

- at understøtte og bistå den katolske kirkes karitative, sociale og kulturelle arbejde i det hellige land. Med særlig vægt på det arbejde som udføres i og af det Latinske (katolske) Patriakat i Jerusalem.

 

- at samle verdens katolikker samt støtte brødre og søstre i Kristus for at bevare og og styrke troen i det Hellige Land

 

- at arbejde for en bevarelse af den katolske kirkes rettigheder i det Hellige Land.

 

Uden øget åndelig, økonomisk og anden støtte er der en overhængende fare for at kristne og dermed kristendommen forsvinder fra det Hellige Land.

 

Noget som vil forandre de steder hvor Jesus Kristus havde sit virke på jerden til udelukkende at være historiske og museale mindesmærker. Kristendommens vugge vil i så fald ikke længere være et sted for udøvende kristne.

 

Ridderordenen af den Hellige Grav i Jerusalem har gennem sin indsats en væsentlig opgave i at medvirke til at skabe fred og fredelige relationer mellem kristne, jøder og muslimer i det Hellige Land.

Ordenen støtter gennem det Latinske Patriakat i det Hellige land, 68 sogne, 44 skoler og 90.000 kristne i Jordan, Palestina, Israel og Cyperen.

 

Patriakatets institutioner, i særdeleshed sogne og skoler, er altid den væsentligste del af den materielle solidaritet. En mindre del af denne støtte ydes til specifikke renoveringer og nybygnings projekter som på forhånd altid er godkendt af Ordenens Stor Magistrat i Rom. Den globale støtte som ydes til det Hellige Land beløber sig 120 millioner kr. om året.

 

Ordenen yder ligeledes støtte til projekter i andre bibelske lande som Egypten eller Libanon. På denne måde ydes der såvel økonomisk som moralsk støtte til kristne i hele regionen.

 

I et politisk klima af både økonomisk og politisk krise forsøger Ordenen at være mægler mellem forskellige kulturer i fredens tjeneste.

 

Ordenens arbejde i det Hellige Land

Copyright © All Rights Reserved